Ved tagarbejde er der ikke én universel regel som “over 2 meter = sele”. Den rigtige sikring afhænger blandt andet af faldhøjde, taghældning, risiko for gennemstyrtning, hvor på taget der arbejdes, opgavens varighed og adgangsforholdene. Derfor bør sikkerhedsløsningen være afklaret, før håndværkeren går på taget – ikke improviseres undervejs.
Denne guide hjælper dig som boligejer med at forstå de vigtigste beslutningspunkter og med at stille relevante spørgsmål til tilbuddet. Den er ikke en instruktion i selv at udføre risikofyldt tagarbejde.
Det vigtigste først: tagets hældning og faldhøjden ændrer kravene
Arbejdstilsynets aktuelle vejledning skelner blandt andet mellem tage under og over 15 graders hældning. Den skelner også mellem risiko ved tagkant, gavl, gennemstyrtning og selve taglægningen. Det er derfor misvisende at reducere sikkerheden til én højdemåling.
| Situation | Hvad Arbejdstilsynets vejledning fremhæver | Det bør du få afklaret |
|---|---|---|
| Tag under 15° og faldhøjde over 3,5 m | Ved tagkanten skal der fx etableres rækværk, eller arbejdsområdet skal afgrænses, så der arbejdes mindst 2 m fra kanten | Hvor går arbejdszonen, og hvilken kollektiv sikring bruges ved kanten? |
| Tag under 15° og arbejde tæt ved kanten | Sikkerhedsliner kan ikke erstatte kollektiv sikring som fx rækværk, hvis arbejdet samlet varer mere end ca. 4 timer | Er personlig faldsikring tænkt som supplement eller som erstatning, og passer løsningen til arbejdets varighed? |
| Tag over 15° | Der skal sikres ved tagfoden, når højden ved tagfoden er over 2 m og der arbejdes højere end 5 m | Hvordan er tagfoden sikret, og hvor højt på tagfladen skal arbejdet foregå? |
| Gavl på tag over 15° | Ved gavle skal der opsættes rækværk, når højden er over 2 m | Hvordan sikres gavlsiden og de områder, hvor der arbejdes tæt på kanten? |
| Taglægning | Der skal forebygges fald ned i bygningen uanset faldhøjden | Hvordan sikres åbninger, montagefront og risiko for gennemstyrtning? |
Hvis der er særlig fare, skal risikoen håndteres, også når en simpel højdetærskel ikke umiddelbart er overskredet. Et skrøbeligt tag, åbninger, glatte overflader eller andre særlige forhold kan derfor ændre den nødvendige løsning.
Kollektiv sikring før personlig faldsikring
Rækværk, stillads, skærme og sikkerhedsnet beskytter flere personer uden at være afhængige af, at den enkelte hele tiden bruger udstyret korrekt. Derfor er kollektiv sikring det naturlige udgangspunkt, hvor det kan anvendes.
Personlig faldsikring med sele og line kan være relevant i bestemte arbejdssituationer, men den bør ikke bruges som en nem genvej uden vurdering af forankring, faldlængde, pendulfald og redning. Hvis nogen kan ende hængende i udstyret efter et fald, skal der være taget stilling til, hvordan personen reddes hurtigt og forsvarligt.
Et tilbud, der blot skriver “faldsikring medregnet”, fortæller derfor ikke nok. Bed om at få beskrevet hvilken løsning der anvendes, hvor den anvendes, og hvad den kræver af adgang og forankring.
Stillads ved tagarbejde: se på funktionen, ikke kun om der står et stillads
Et stillads er ikke automatisk en korrekt faldsikring til tagarbejde. Hvis stilladset bruges til at opfange et fald ved tagfoden, fremhæver Arbejdstilsynet blandt andet krav til kasseskærm og placering. Stilladsdækket må i den situation højst være 0,5 meter under oversiden af tagfoden.
Det praktiske spørgsmål er derfor ikke kun “er stillads med i prisen?”, men også:
- Hvilket arbejde skal stilladset gøre sikkert?
- Hvor er dæk og rækværk placeret i forhold til tagfoden?
- Er der behov for kasseskærm, tæt afdækning eller andre særlige foranstaltninger?
- Hvem opstiller og ændrer stilladset, hvis arbejdet flytter sig?
- Hvordan kommer medarbejderne sikkert op på og ned fra taget?
Hvis du skal sammenligne pris og leverance på selve stilladset, kan du bruge den særskilte guide om stilladsudlejning og sikkerhedsforhold.
Gennemstyrtning er en anden risiko end fald over kanten
Et tag kan se gangbart ud uden at være sikkert at træde på. Ovenlys, åbninger, ældre plader og svækkede områder kan give risiko for gennemstyrtning. Ved taglægning skal der ifølge Arbejdstilsynets vejledning altid forebygges fald ned i bygningen, uanset faldhøjden.
Før opstart bør håndværkeren derfor have taget stilling til både tagkant og tagflade. Spørg konkret, hvordan huller og svage områder afdækkes eller afspærres, og hvordan medarbejderne bevæger sig frem til arbejdsstedet.
Ved ældre eternit- og fibercementtage kan der samtidig være asbestforhold, som skal afklares særskilt. Sikker adgang gør ikke et asbestarbejde lovligt, og asbestregler løses ikke med almindelig faldsikring. Se den separate guide til asbesthåndtering, hvis tagmaterialet kan være asbestholdigt.
Hvem har ansvaret?
Den udførende arbejdsgiver har ansvar for egne medarbejderes sikkerhed, arbejdsmetoder, instruktion og udstyr. Som privat kunde skal du ikke vælge selemodel eller fortælle en tagdækker, hvordan vedkommende skal arbejde.
Du bør til gengæld kunne få forklaret, hvordan opgaven udføres forsvarligt, hvilke fælles foranstaltninger tilbuddet omfatter, og hvem der er ansvarlig kontaktperson. Hvis flere virksomheder skal arbejde samtidig, kan du som bygherre desuden få særskilte pligter til arbejdsmiljøkoordinering og fællesområder. Det er samlet i den bredere guide om sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladsen.
Få sikkerheden ind i tilbuddet
Sikkerhed bør ikke ligge som en usynlig post, der først bliver prissat, når arbejdet er bestilt. Til gengæld giver det heller ikke mening at bruge en generel national pris på “faldsikring”, fordi løsningen kan spænde fra en enkel afgrænsning til omfattende stillads, skærme, net, adgang og ekstra montage.
Sammenlign i stedet tilbuddene på samme sikkerhedsscope:
| Del af leverancen | Det bør fremgå af tilbuddet |
|---|---|
| Adgang | Hvordan medarbejdere og materialer kommer sikkert op og ned |
| Kant- og gavlsikring | Stillads, rækværk, skærm eller anden løsning og hvor den anvendes |
| Gennemstyrtning | Hvordan ovenlys, åbninger og svage tagflader håndteres |
| Personlig faldsikring | Hvis relevant: anvendelsesområde, forankring og hvordan redning er planlagt |
| Opstilling og ændringer | Hvem etablerer, kontrollerer, flytter og nedtager de fælles løsninger |
| Vejr og stopkriterier | Hvordan regn, frost, vind og glatte overflader påvirker arbejdet og tidsplanen |
På den måde kan du se, om to tilbud reelt omfatter den samme opgave. Hvis du samtidig skal vurdere hele tagprojektets økonomi, så brug prisguiden til nyt tag eller tagrenovering til selve projektprisen.
Spørg håndværkeren om dette før opstart
- Hvilken sikringsløsning er valgt til netop dette tag – og hvorfor?
- Hvordan håndteres tagkant, gavl og risiko for gennemstyrtning hver for sig?
- Hvordan kommer medarbejderne sikkert op og ned?
- Skal flere virksomheder bruge samme stillads eller arbejdsområde?
- Hvad skal være etableret, før arbejdet må begynde?
- Hvilke forhold får arbejdet til at stoppe, fx glat tag, kraftig vind eller ændrede forhold?
- Hvem er den ansvarlige kontaktperson, hvis forholdene på pladsen ændrer sig?
Uklare svar er i sig selv et signal om, at planlægningen ikke er færdig. Ved akut tagreparation kan tidspresset være stort, men det gør ikke improviseret adgang eller arbejde på en glat eller usikker tagflade forsvarligt. Se også vores guide om reparation af utæt tag, hvis problemet er akut.
Hvornår bør du som boligejer stoppe op?
Du behøver ikke kunne kontrollere alle arbejdsmiljøregler for at opdage, at noget ikke hænger sammen. Bed om en forklaring eller få arbejdet afklaret, hvis medarbejdere arbejder tæt ved en tagkant uden synlig sikring, hvis adgangsløsningen er improviseret, hvis der arbejdes videre på et glat eller tydeligt svækket tag, eller hvis ingen kan forklare, hvordan en person reddes efter et fald i personlig sikring.
Ved tvivl om selve tagets stand kan et fagligt tagtjek eller et byggetilsyn være relevant. Det ændrer dog ikke arbejdsgiverens ansvar for sikker udførelse.
Kilder og regler
De konkrete højder og hældninger på denne side er opdateret efter Arbejdstilsynets vejledning Sikkerhed ved tagarbejde, senest opdateret 13. maj 2026. Reglerne skal altid anvendes på den konkrete arbejdssituation, og særlige risici kan kræve andre eller yderligere foranstaltninger.
Mads Holmgaard
Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.
Få 3 gratis tilbud fra håndværkere i dit område
Vi matcher dig med vurderede firmaer der er klar til opgaven. Det er gratis og uforpligtende.
