En sprunget sikring eller en automatsikring, der kobler ud, er et signal om, at noget har belastet eller fejlramt den del af installationen. Start ikke med at slå den til igen flere gange. Find først ud af hvad der er slået fra, og om der er tegn på varme, svidning, gnister eller anden skade. Det afgør, om du kan lave et enkelt, sikkert egencheck, eller om en elektriker skal overtage med det samme.
Start med at finde ud af, hvad der er slået fra
Ordene “sikringen er sprunget” bruges ofte om flere forskellige ting. I en bolig kan det være en smeltesikring, en automatsikring eller fejlstrømsafbryderen – også kaldet RCD, HFI eller HPFI – der har koblet ud. De beskytter ikke mod præcis det samme, så første trin er at se på tavlen uden at åbne eller adskille den.
| Det du observerer | Det kan pege på | Sikkert næste skridt |
|---|---|---|
| Kun én gruppe eller enkelte rum er uden strøm | En gruppesikring eller automatsikring kan være koblet ud | Sluk og træk stik ud af flytbare apparater på den berørte gruppe, før du forsøger én genindkobling |
| RCD/HPFI står fra | Fejlstrømsafbryderen har registreret en fejlstrøm | Frakobl apparater med stik, og stop hvis afbryderen ikke kan blive slået til eller kobler ud igen |
| Hele boligen er uden strøm, men tavlen ser normal ud | Fejlen kan ligge før boligens grupper eller hos forsyningen | Se om naboer eller fællesarealer også mangler strøm, og kontrollér netselskabets driftsinformation |
| Der er brændt lugt, varme, misfarvning, gnister eller knitren | Mulig alvorlig fejl i apparat, kontakt, kabel eller installation | Stop. Undlad at genindkoble og få faglig hjælp |
Er du i tvivl om komponenterne, kan du først se hvordan en eltavle er opbygget. Du behøver ikke afmontere dæksler eller røre ved ledninger for at lave den første vurdering.
Overbelastning, kortslutning og fejlstrøm er ikke det samme
Ved overbelastning bruges der mere strøm på en gruppe, end den er beregnet til. Det kan fx ske, når flere strømtunge apparater kører samtidig. Ved en kortslutning eller anden elektrisk fejl er der derimod en fejl i et apparat, en ledning, en kontakt eller den faste installation. En RCD/HPFI reagerer på fejlstrøm og er derfor en anden beskyttelse end gruppens sikring eller automatsikring.
Du kan ikke stille en sikker diagnose alene ud fra, at “strømmen gik”. Det afgørende er mønstret: sker det kun ved en bestemt kombination af apparater, udløses det straks, når ét bestemt apparat tilsluttes, eller kobler beskyttelsen ud uden en tydelig sammenhæng? Det mønster er nyttigt både til dit eget sikre egencheck og for elektrikeren, hvis problemet skal undersøges.
Sådan laver du et sikkert egencheck uden at åbne tavlen
Hold dig til betjening af de almindeligt tilgængelige afbrydere og til apparater, der kan kobles fra med en stikprop. Arbejde inde i tavlen eller på den faste installation er ikke en del af denne fejlsøgning.
- Stop og kig efter faresignaler. Er der røg, brændt lugt, varme, smeltet eller misfarvet materiel, fugt/vand eller gnister, skal du ikke fortsætte.
- Notér hvad der var i brug. Skriv gerne hvilke apparater der kørte, og om fejlen kom straks eller efter noget tid.
- Frakobl flytbare apparater på den berørte gruppe. Tag stik ud – du skal ikke løsne faste tilslutninger.
- Genindkobl højst som et kontrolleret forsøg, hvis der ikke er faresignaler. Hvis samme beskyttelse kobler ud igen med det samme, så stop i stedet for at gentage forsøget.
- Tilslut kun apparater igen ét ad gangen, hvis strømmen forbliver stabil. Hvis ét bestemt apparat konsekvent udløser fejlen, skal du lade det være frakoblet og få det eller installationen undersøgt.
Vigtigt: Gå ikke videre til at fjerne tavledæksler, ændre sikringsstørrelse, reparere ledninger eller arbejde på faste forbindelser for at “finde fejlen”. Hvis dit egencheck kræver mere end betjening af tilgængelige afbrydere og stikpropper, er næste skridt faglig hjælp.
Vil du kende den præcise grænse mellem simple arbejder og autorisationskrævende elarbejde, så brug den særskilte guide om hvad du selv må lave af elarbejde frem for at gætte ud fra opgavens størrelse.
Hvornår tyder mønstret på overbelastning?
Hvis en gruppe kun kobler ud, når flere apparater kører samtidig, men fungerer stabilt når belastningen reduceres, kan overbelastning være en sandsynlig forklaring. Det er ikke det samme som, at installationen automatisk er “for lille” eller skal have en større sikring. Beskyttelsen og ledningerne hænger sammen, og sikringsstørrelsen må ikke ændres som en gør-det-selv-løsning.
Kommer problemet ofte igen i køkken, bryggers, værksted eller andre steder med stort elforbrug, er den nyttige næste handling at få vurderet gruppens belastning og installationens opbygning. Det kan være mere relevant end blot at nulstille den samme automatsikring igen og igen.
Hvornår peger det mere på et defekt apparat?
Hvis fejlen følger ét bestemt apparat, også når andre apparater på gruppen er frakoblet, er det et vigtigt spor. Lad apparatet være ude af drift i stedet for at teste det gentagne gange. Er apparatet tilsluttet med stik, kan du holde det frakoblet. Er det fast tilsluttet, skal du ikke løsne forbindelsen selv som led i fejlsøgningen.
Det samme gælder, hvis fejlen opstår i forbindelse med fugt, et beskadiget kabel eller synlige skader på stik og ledning. Her er opgaven ikke at “få sikringen til at blive oppe”, men at finde og udbedre årsagen.
Hvis RCD/HPFI slår fra
RCD/HPFI er fejlstrømsafbryderen i boligen. Den kan koble strømmen fra, hvis der opstår fejl i installationen eller et apparat. Hvis den bliver ved med at slå fra, eller ikke kan blive slået til efter at apparater med stik er frakoblet, bør du stoppe og få en autoriseret elinstallatørvirksomhed til at undersøge årsagen.
Testknappen på RCD/HPFI er lavet til funktionskontrol – ikke til at finde hvilket apparat der er defekt. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler at teste RCD’en to gange om året. Slår den ikke strømmen fra, når testknappen aktiveres, skal den kontrolleres af en autoriseret virksomhed.
Hvornår skal du stoppe med det samme?
Stop egenfejlsøgningen og få hjælp, hvis der er tegn på, at problemet kan være mere end en almindelig midlertidig overbelastning.
- Brændt eller sveden lugt fra tavle, stikkontakt, stik eller apparat
- Røg, gnister, knitren eller usædvanlige lyde
- Varme eller misfarvning ved tavle, kontakt eller kabel
- Vand eller tydelig fugt omkring elektriske installationer
- Samme sikring eller automatsikring kobler ud igen straks efter et kontrolleret forsøg
- RCD/HPFI kan ikke blive tilkoblet eller kobler gentagne gange ud
- Du kan ikke identificere, hvad der er slået fra, uden at åbne eller adskille tavlen
Ved røg eller brandfare skal du prioritere personsikkerheden og ringe 112. Ved en elektrisk fejl uden brandfare kan du finde en elektriker og beskrive symptomerne så konkret som muligt.
Det er nyttigt at fortælle elektrikeren dette
En god fejlbeskrivelse kan forkorte den første del af fejlsøgningen. Notér derfor gerne:
- om det var en bestemt gruppe, automatsikring eller RCD/HPFI, der koblede ud
- hvilke apparater der var i brug lige før hændelsen
- om udfaldet kom straks eller efter minutter/timer
- om samme apparat eller samme gruppe udløser fejlen igen
- om der er lugt, varme, misfarvning, fugt eller andre faresignaler
- om naboer eller fællesarealer også mangler strøm
Det gør siden til et beslutningsværktøj frem for en opskrift på at arbejde i tavlen. Hvis fejlen viser sig at ligge i selve installationen, kan du læse mere om hvornår autorisation er relevant og lade den videre måling og reparation blive udført af den rette fagperson.
Mads Holmgaard
Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.
Få 3 gratis tilbud fra håndværkere i dit område
Vi matcher dig med vurderede firmaer der er klar til opgaven. Det er gratis og uforpligtende.
