Som privat boligejer skal du ikke overtage håndværkernes arbejdsgiveransvar. Men når du sætter et bygge- eller renoveringsarbejde i gang, kan du som bygherre få egne pligter til at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed – især når flere virksomheder skal arbejde samtidig.
Det vigtigste er derfor at skelne mellem arbejdsgiverens ansvar for egne medarbejdere og bygherrens ansvar for koordinering og fælles forhold. Få roller, adgangsveje, fælles sikkerhedsforanstaltninger og praktiske forhold afklaret før opstart, så sikkerheden ikke først bliver diskuteret, når arbejdet er i gang.
| Situation | Det vigtigste at afklare | Din praktiske handling som bygherre |
|---|---|---|
| Én virksomhed udfører arbejdet | Virksomheden har ansvar for egne ansatte, arbejdsmetoder og udstyr | Giv relevante oplysninger om bygningen og få adgang, afspærring, affald og praktiske forhold ind i aftalen |
| Mindst to virksomheder forventes samtidig | Bygherrens pligter til arbejdsmiljøkoordinering bliver relevante | Afklar koordinator og hvem der etablerer og vedligeholder sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder |
| Flere end 10 personer arbejder samtidig og flere virksomheder er til stede | Der skal udarbejdes en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) | Sørg for, at den udpegede koordinator får planen på plads før byggestart og holder den ajour |
| Særligt farligt arbejde på en mindre eller mellemstor plads | PSS kan også være påkrævet, selv om der er 10 eller færre personer samtidig | Få afklaret den konkrete risikotype og hvilke dele af arbejdet PSS skal omfatte |
Tabellen er et beslutningsoverblik, ikke en erstatning for en konkret vurdering. Projektets organisering, antal virksomheder, samtidighed og arbejdets risici afgør, hvilke pligter der gælder.
Bygherre og arbejdsgiver har ikke det samme ansvar
Den enkelte arbejdsgiver skal sikre, at egne medarbejderes arbejde planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det omfatter blandt andet instruktion, arbejdsmetoder, tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler. Som boligejer skal du derfor ikke stå og instruere håndværkerne i deres faglige arbejdsmiljø.
Bygherrens rolle er en anden. Når der må forventes mindst to virksomheder samtidig på byggepladsen, skal bygherren blandt andet sørge for arbejdsmiljøkoordinering og klare aftaler om sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder. Det kan være adgangsveje, fælles stillads, afspærring, oplag eller andre forhold, som flere virksomheder påvirker.
Du kan lade en kvalificeret arbejdsmiljøkoordinator udføre opgaver på dine vegne, men selve bygherreansvaret forsvinder ikke alene af den grund. Hvis projektet er organiseret med flere fag, bør rollefordelingen derfor fremgå tydeligt af aftalerne. Se også vores guide til entrepriseformer, hvis du skal beslutte, hvem der skal koordinere udførelsen i praksis.
Hvornår er PSS nødvendig?
En Plan for Sikkerhed og Sundhed – PSS – er ikke et dokument, som automatisk kræves på enhver privat renovering. Ifølge Arbejdstilsynets aktuelle vejledning skal koordinatoren udarbejde en PSS før byggestart, når mere end én virksomhed er til stede i byggefasen, og flere end 10 personer arbejder på byggepladsen samtidig.
På små og mellemstore byggepladser skal der også udarbejdes PSS for den del af arbejdet, der er særligt farligt, når betingelserne herfor er opfyldt. Derfor er “to håndværkere på pladsen” ikke i sig selv det samme som “krav om en fuld PSS”. Det afgørende er blandt andet virksomheder, samtidighed, personantal og risici.
PSS skal bruges som et levende styringsredskab. Den skal være tilgængelig på byggepladsen og opdateres, når byggeprocessen eller risikobilledet ændrer sig. Hvis du har flere fag i gang, bør du derfor spørge: Hvem er koordinator? Er PSS nødvendig i vores konkrete projekt? Hvem opdaterer den, hvis tidsplan eller arbejdsmetoder ændres?
Fællesområder: her opstår mange praktiske problemer
Selv et forholdsvis lille renoveringsprojekt kan blive uoverskueligt, hvis flere virksomheder deler den samme adgang, det samme stillads, de samme oplagsarealer eller den samme affaldsløsning. Det er netop de fælles forhold, der bør være fordelt på navngivne parter før arbejdet starter.
| Fælles forhold | Det bør være afklaret |
|---|---|
| Adgang og transport | Hvor går håndværkere, materialer og affald, og hvilke områder skal holdes frie? |
| Stillads og arbejde i højden | Hvem bestiller, opstiller, kontrollerer og ændrer løsningen, og hvilke fag må bruge den? |
| Afspærring | Hvordan holdes beboere, børn, gæster og naboer væk fra arbejds- og fareområder? |
| Oplag | Hvor må materialer og udstyr stå uden at blokere adgang eller skabe nye risici? |
| Affald | Hvem sorterer og fjerner affald, hvor står containeren, og hvem holder ganglinjer fri? |
| Brand og flugtveje | Hvem sikrer frie flugtveje, brandslukningsudstyr og orden ved varmt arbejde? |
Ved tagarbejde gælder der særskilte, konkrete regler om blandt andet taghældning, faldhøjde og sikring mod gennemstyrtning. Brug derfor den specialiserede guide om sikkerhed ved tagarbejde i stedet for at bruge denne brede side som facit for arbejde på tage.
Toilet, håndvask og andre velfærdsfaciliteter
Toilet og håndvask er ikke bare et spørgsmål om høflighed eller “byggepladshygiejne”. Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for relevante velfærdsforanstaltninger for sine ansatte efter arbejdets art og arbejdsstedets karakter. Der skal blandt andet være adgang til toilet og håndvask samt et sted at spise, når der holdes spisepauser. Ved behov kan der også gælde krav om omklædning og bad.
Ved mindre og kortvarige byggeopgaver kan reglerne for skiftende arbejdssteder være relevante. Ved længere eller større bygge- og anlægsarbejde skal faciliteterne normalt etableres på eller i umiddelbar nærhed af byggepladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar over for medarbejderne, men som privat bygherre bør du få den praktiske løsning aftalt på forhånd, især hvis håndværkerne forventer at bruge boligens faciliteter.
Få derfor svar på:
- Må boligens toilet og håndvask bruges, eller etablerer virksomheden egen løsning?
- Hvor holdes pauser, hvis arbejdet varer hele dage?
- Er der behov for omklædning eller bad på grund af arbejdets karakter?
- Hvordan undgås spredning af støv og snavs til beboede rum?
- Hvem står for løbende rengøring af fælles gangarealer og overgangszoner?
Hvis arbejdet indebærer asbest eller andet sundhedsskadeligt støv, gælder der særlige krav, som ikke kan reduceres til almindelig oprydning. Afklar materialerne før opstart og brug de relevante specialguider om asbesthåndtering og farligt støv ved renovering.
Det bør stå i tilbuddet eller håndværkeraftalen
Et godt tilbud beskriver ikke kun selve byggearbejdet. De fælles forhold, som kan flytte pris, tidsplan eller ansvar, bør også være synlige. Ellers kan et billigt tilbud blot være et tilbud, hvor stillads, affald, afspærring eller pladsdrift først dukker op som ekstraarbejde senere.
Brug denne aftalematrix, når du sammenligner tilbud:
| Punkt | Det skal være konkret |
|---|---|
| Koordinering | Navn/rolle på den person, der koordinerer fælles forhold, hvis flere virksomheder er involveret |
| Adgang og afspærring | Hvilke adgangsveje bruges, og hvem etablerer og vedligeholder afspærring? |
| Stillads og fælles hjælpemidler | Hvem leverer, kontrollerer, ændrer og fjerner løsningen? |
| Affald og oprydning | Hvem sorterer, bortkører og holder adgangsveje fri – og hvor ofte? |
| Velfærdsfaciliteter | Hvilken løsning bruges til toilet, håndvask, pauser og eventuel omklædning? |
| Støv og adskillelse | Hvordan beskyttes beboede områder og fælles passager? |
| Ændringer | Hvem skal kontaktes, hvis tidsplan, bemanding eller risici ændrer sig? |
Selve kontrakten kan du bygge videre på med vores guide til en god håndværkeraftale. Hvis kravene skal bruges til at sammenligne flere tilbud, så sørg for at sende samme kravspecifikation til alle tilbudsgivere.
Farlige materialer og oplysninger om bygningen
Sikkerhed starter før den første håndværker møder op. Hvis du kender forhold i bygningen, som kan påvirke arbejdet – fx asbest, PCB, ustabile konstruktioner eller andre særlige risici – skal de relevante oplysninger videre til de udførende. Ved renovering og nedrivning af ældre bygninger kan der desuden være særskilte forundersøgelses- og miljøkrav.
Det er derfor en dårlig strategi at vente med materialespørgsmålene, til der står støv i rummet eller plader er taget ned. Afklar mistanken først, og hold miljø- og arbejdsmiljøsporet adskilt fra den almindelige oprydning. Ved større affaldsmængder kan du også bruge guiden om affaldssortering ved renovering og nedrivning.
Hvis sikkerheden ikke matcher det aftalte
Som boligejer behøver du ikke selv afgøre, hvilken teknisk arbejdsmiljøløsning håndværkeren skal vælge. Men du kan reagere på synlige problemer og på afvigelser fra de fælles forhold, I har aftalt. Det kan fx være blokerede adgangsveje, manglende afspærring, affald i ganglinjer eller en fælles sikkerhedsforanstaltning, som ikke er på plads.
Dokumentér forholdet kort, tag det op med den ansvarlige kontaktperson og få afklaret, hvem der retter det. Ved akut fare bør arbejdet ikke fortsætte, som om intet er hændt. Er du i tvivl om den faglige kvalitet og den løbende kontrol af byggeriet, kan et byggetilsyn være relevant, men et almindeligt byggetilsyn erstatter ikke arbejdsgiverens eller bygherrens lovbestemte arbejdsmiljøopgaver.
Kilder og regler
Denne guide er redaktionelt opdateret med udgangspunkt i Arbejdstilsynets aktuelle vejledning om bygherrens ansvar og pligter, Plan for Sikkerhed og Sundhed og velfærdsforanstaltninger. Regler og projektforhold kan ændre sig, så brug myndighedskilderne ved tvivl om din konkrete sag.
Mads Holmgaard
Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.
Få 3 gratis tilbud fra håndværkere i dit område
Vi matcher dig med vurderede firmaer der er klar til opgaven. Det er gratis og uforpligtende.
