Hvad er strømpeforing?

Hvad er strømpeforing?

Strømpeforing er en opgravningsfri metode, hvor et eksisterende rør renoveres indefra. En fleksibel strømpe føres ind i det gamle rør, hærder på plads og danner et nyt, tæt rør inde i det gamle, så funktionen genskabes uden fuld udskiftning.

Metoden bruges især til kloakledninger, men også til faldstammer og i nogle tilfælde drænrør. Det afgørende er ikke bare rørtypen, men også hvor skadet røret er, og om det stadig har nok styrke til at kunne renoveres indefra.

Du kan tænke på strømpeforing som en form for rørfornyelse. I stedet for at grave haven op eller bryde gulve og vægge ned, arbejder man inde i den eksisterende ledning. Det gør løsningen interessant, når målet er at stoppe utætheder, revner, rodindtrængning eller slid med færre følgeskader på huset.

Sådan foregår arbejdet i praksis

Strømpeforing starter normalt med inspektion og rensning. Derefter føres strømpen ind i røret, formes mod rørvæggen og hærdes, hvorefter resultatet kontrolleres med kamera og dokumentation.

Første trin er næsten altid en TV-inspektion. Her ser man efter revner, forskydninger, aflejringer, rodindtrængning og deformationer. Inspektionen afgør, om røret kan strømpefores, eller om skaden er så alvorlig, at en anden løsning er bedre.

Næste trin er rensning, ofte med højtryksspuling. Hvis røret ikke er ordentligt rengjort, kan foringen ikke lægge sig korrekt. Ved nogle opgaver er der også behov for kloakrensning eller fræsning af belægninger og rødder, før arbejdet kan fortsætte.

Selve foringen sker ved, at en filt- eller glasfiberstrømpe imprægneret med hærdemateriale føres ind i røret. Den kan trækkes eller vendes ind med tryk, afhængigt af metode og adgangsforhold. Når den er på plads, presses den mod rørets inderside og hærdes med varme, damp eller UV-lys.

Til sidst åbnes sidegrene og afgreninger igen, hvis de er blevet dækket under processen. Arbejdet afsluttes normalt med en ny kamerakontrol, så du kan se, at røret er tæt og gennemført korrekt.

1. TV-inspektion og vurdering
2. Rensning og klargøring
3. Indføring af strømpe
4. Hærdning
5. Slutkontrol og dokumentation

Hvilke materialer består en strømpeforing af?

Strømpeforing laves typisk med en filt- eller glasfiberstrømpe, som er imprægneret med epoxy, polyester eller silikat. Materialevalget afhænger af rørtype, dimension, belastning og den metode, entreprenøren bruger.

Filtstrømper bruges ofte, fordi de er fleksible og kan tilpasses forskellige rørforløb. Glasfiberstrømper er stivere og kan være relevante, hvor der er behov for en mere formfast løsning.

Hærdematerialet er det, der får foringen til at blive til et nyt rør. Epoxy og silikat ses ofte i mindre installationer og indvendige systemer, mens polyester også bruges i visse løsninger. For dig som boligejer er pointen ikke kemien i sig selv, men at materialet skal passe til opgaven og være dokumenteret til formålet.

Derfor bør du altid bede om at få oplyst, hvilken løsning der foreslås, og hvorfor netop den er valgt til dit rør.

Hvor længe holder strømpeforing?

Korrekt udført strømpeforing holder typisk i flere årtier. For mange kloakopgaver ligger den forventede levetid ofte omkring 30-50 år, mens enkelte faldstammeløsninger opgives med endnu længere levetidsforlængelse.

Levetid er ikke ét fast tal, fordi forholdene varierer meget. Et lige kloakrør i god grundform har andre vilkår end en ældre faldstamme med mange afgreninger eller et rør, der i forvejen er hårdt belastet af slid, fedt, rødder eller bevægelser i jorden.

Det, der typisk forlænger levetiden, er:

• god forundersøgelse og korrekt valg af metode
• grundig rensning før foring
• korrekt hærdning og efterkontrol
• et eksisterende rør, der stadig har rimelig form og styrke

Det, der typisk forkorter levetiden, er dårlig udførelse, fortsatte bevægelser i underlaget, store deformationer eller et rørsystem, der var for skadet til metoden fra starten. Derfor er det vigtigere at få en korrekt vurdering end at hænge sig i ét bestemt års-tal.

Hvad påvirker prisen på strømpeforing?

Prisen afhænger især af længde, adgangsforhold, rørtype, diameter, antal afgreninger og skadens omfang. Strømpeforing bliver ofte billigere end opgravning, når den kan udføres uden større reetablering af gulve, belægning, have eller indkørsel.

Der findes ikke ét troværdigt standardbeløb, der passer på alle private opgaver. To huse med samme antal meter rør kan ende med meget forskellige tilbud, hvis det ene kræver omfattende rensning, fræsning, vanskelige adgangsforhold eller arbejde på mange sidegrene.

Du betaler typisk for selve foringen, men også for forarbejdet. Det kan være TV-inspektion, højtryksspuling, fræsning af rødder, åbning af afgreninger og slutdokumentation. Hvis du vil have et bredere overblik over prisniveauer og metoder, kan du læse mere om pris og metoder ved kloakrenovering og hvad kloakarbejde typisk koster.

Hvis du sammenligner tilbud, så se efter om TV-inspektion, rensning, dokumentation og eventuelle følgearbejder er med. Ellers kan et billigt tilbud hurtigt blive dyrere end det ser ud. En guide til at vurdere og sammenligne tilbud kan hjælpe, hvis du står med flere forskellige løsninger.

Hvornår giver strømpeforing mening?

Strømpeforing giver typisk mening, når røret er skadet, men stadig kan renoveres indefra. Det er ofte en god løsning, når du vil undgå opgravning eller ophugning, uden at gå på kompromis med tæthed og funktion.

Metoden bruges ofte ved revner, utætheder, slid, mindre forskydninger og rodindtrængning, så længe røret stadig har tilstrækkelig strukturel integritet. Den er især interessant i ældre huse, hvor adgang til rørene er vanskelig, eller hvor gravearbejde ville ødelægge belægning, terrasse, gulve eller beplantning.

Et typisk eksempel er et parcelhus, hvor en TV-inspektion viser revner og begyndende utætheder i kloakken under indkørslen. Hvis røret kan renses og holde formen, kan strømpeforing ofte løse problemet uden at bryde hele indkørslen op. I en etageejendom kan samme logik gælde for en slidt faldstamme, hvor man vil undgå større indgreb i lejlighederne.

Det rigtige valg kræver dog en konkret vurdering. Hvis du endnu ikke kender skadens omfang, er en kameraundersøgelse normalt første skridt.

Hvilke rør kan typisk strømpefores?

Strømpeforing bruges typisk i kloakledninger, men kan også anvendes i faldstammer og i visse drænrør. Muligheden afhænger af rørtypen, dimensionen, adgangsforholdene og hvor skadet installationen er.

Kloakledninger er den mest almindelige anvendelse. Her handler det ofte om brud, revner, utætheder og rodindtrængning i jordlagte rør. Ved faldstammer er målet typisk at forlænge levetiden på ældre indvendige rør, ofte støbejern, uden at åbne vægge og gulve unødigt.

Drænrør er en mere særskilt kategori. Nogle dræn kan renoveres, men ikke alle, og her skal man være særlig opmærksom på funktion, vandmængder og rørtype. Hvis din udfordring i virkeligheden handler om fugt omkring huset, kan det være mere relevant at se på omfangsdræn og drænarbejde end på kloakstrømpeforing.

• Kloak: ofte velegnet, hvis røret kan renses og stadig holder form
• Faldstamme: relevant ved slid, tæring og utætheder i eksisterende stammer
• Dræn: muligt i nogle tilfælde, men kræver særskilt vurdering

Hvornår kan man ikke bruge strømpeforing?

Strømpeforing kan ikke bruges i alle tilfælde. Hvis røret er sammenstyrtet, meget deformeret eller så ødelagt, at det ikke kan fungere som basis for en ny foring, er udskiftning ofte den rigtige løsning.

Metoden er heller ikke oplagt, hvis røret ikke kan renses ordentligt, eller hvis skaderne gør det umuligt at få foringen korrekt på plads. Store sætninger, omfattende formtab eller alvorlige fejl i fald og linjeføring kan også tale imod strømpeforing.

Det er her, TV-inspektionen er afgørende. Den viser ikke bare, at der er en skade, men også om skaden kan renoveres indefra. Hvis du vil forstå, hvad en inspektion typisk afdækker, kan du læse mere om hvad en TV-inspektion finder.

Et nej til strømpeforing er ikke et tegn på, at metoden er dårlig. Det betyder bare, at opgaven kræver en anden løsning, ofte delvis eller fuld udskiftning.

Hvilke gener skal du regne med under arbejdet?

Strømpeforing giver normalt midlertidige gener som driftsstop, lugt og begrænset adgang til installationen. Generne er som regel mindre end ved opgravning eller fuld udskiftning, men de er ikke nul.

I et almindeligt hus vil arbejdet ofte betyde, at afløb eller toiletter ikke kan bruges i en periode. Ved faldstammer kan der være behov for koordination mellem flere beboere, men løsningen vælges netop ofte for at undgå større indgreb i boligen.

Du kan også opleve støj fra rensning og udstyr samt en kemisk lugt under dele af processen, afhængigt af metode og materialer. Tidsforløbet er dog ofte forholdsvis kort, og mange opgaver kan gennemføres på en dag, mens større faldstammeprojekter typisk ligger i spændet 1-3 dage.

Hvis adgangsforholdene er gode og arbejdet er godt planlagt, er hverdagsforstyrrelsen ofte klart mindre end ved traditionel opgravning.

Hvordan bliver kvalitet og dokumentation sikret?

Kvaliteten sikres typisk gennem autorisation, forundersøgelse, TV-inspektion, dokumentation og relevante garanti- eller kontrolordninger. Det reducerer risikoen for fejl, og det gør det lettere for dig at se, hvad der faktisk er lavet.

Ved kloakarbejde er det væsentligt at bruge den rigtige fagperson. Du kan læse mere om hvad en kloakmester laver og hvornår du bør vælge en autoriseret kloakmester. Derudover er det en fordel, hvis entreprenøren kan dokumentere metode, materialer og slutkontrol.

I dansk praksis møder du ofte disse kvalitetssignaler:

• Teknologisk Institut og Rørcenteranvisning 022: peger på, at metoden eller produktet er testet efter kendte krav.
• Byg Garanti: kan give ekstra tryghed ved fejl og mangler, hvis virksomheden er omfattet.
• Danske Kloakmestres Garantiordning: er et ekstra lag sikkerhed ved visse opgaver.
• Kontrolordningen for Faldstammerenovering: er relevant ved specialiserede faldstammeprojekter.

Hvad betyder det for dig?

• bedre sporbarhed, hvis der senere opstår tvivl om udførelsen
• større sandsynlighed for, at metode og materialer passer til opgaven
• lettere reklamation, hvis noget ikke er udført korrekt
• mere gennemsigtighed i tilbud og slutdokumentation

Hvis du vil have overblik over regler, autorisation og dokumentation, findes der også en samlet guide til regler og dokumentationskrav ved kloakarbejde.

Strømpeforing, coating eller udskiftning?

Strømpeforing vælges typisk, når røret kan renoveres indefra og man vil undgå opgravning. Coating bruges mere som en indvendig overfladebehandling i særlige installationer, mens fuld udskiftning er nødvendig, når røret er for skadet til at blive reddet.

Forskellen er vigtig, fordi metoderne løser forskellige problemer. Strømpeforing skaber i praksis et nyt rør inde i det gamle. Coating lægger derimod en belægning på den indvendige overflade og egner sig ikke til alle typer skader. Udskiftning er den mest indgribende løsning, men også den rigtige, når det eksisterende rør ikke længere kan bære en renovering.

Hvis du er i tvivl, så gå ikke direkte efter en bestemt metode. Gå efter en ordentlig vurdering af røret. Det er ofte den del, der afgør, om du ender med den rigtige løsning første gang.

Har du brug for at komme videre, kan det være en hjælp at finde en kloakmester eller bruge en guide til at vælge en god håndværker, så du får en løsning, der passer til skadens omfang og ikke bare den metode, der sælges mest aktivt.

Forfatter

Mads Holmgaard

Bygningsrådgiver / tidligere tømrer

Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.

renovering byggeprojekter tømrerarbejde tag og facade tilbygninger badeværelser materialevalg vedligeholdelse energirenovering håndværkertilbud projektstyring entreprise private boligprojekter erhvervsbyggeri kvalitetssikring

Se alle artikler