Energirenoveringspuljen

Opdateret: Juli 2026

Hvis du allerede har brugt beregningen ovenfor, er næste spørgsmål som regel ikke bare, hvor meget du kan få, men om din bolig og dit projekt faktisk passer til reglerne. Her er det afgørende at skelne mellem, hvad der ser oplagt ud på papiret, og hvad der også holder i en ansøgning.

Hvad er Energirenoveringspuljen?

Energirenoveringspuljen er en statslig støtteordning til energiforbedringer i helårsboliger. Den giver kontant tilskud til udvalgte renoveringer, som kan sænke energiforbruget og forbedre boligens drift.

I praksis betyder det, at du ikke får støtte til en almindelig renovering, bare fordi den foregår i et hus. Du får kun tilskud til bestemte energiforbedrende arbejder, som falder inden for ordningens rammer og opfylder de tekniske krav.

Det er typisk projekter som efterisolering, udskiftning af vinduer, mekanisk ventilation med varmegenvinding eller etablering af vandbåret rumvarme. Der kan også være tilskud til energimærkning som led i projektet, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Hvis du er i tvivl om, hvor dit projekt ligger henne i den samlede plan, kan det hjælpe først at få overblik over hvor man starter med en energirenovering. Det gør det lettere at vurdere, om puljen passer til dit hus, eller om et andet tiltag bør komme før.

Hvem kan søge om tilskud?

Du kan søge, hvis du selv ejer en helårsbolig med energimærke D, E, F eller G, og hvis projektet endnu ikke er startet. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer.

For de fleste boligejere kan berettigelsen koges ned til en enkel stop/go-tjekliste:

• Boligen skal være en helårsbolig. Fritidshuse og andre boligtyper falder som udgangspunkt udenfor.
• Du skal være ejer. Det er ejeren, der søger, og ejerskabet skal kunne dokumenteres.
• Boligen skal have energimærke D, E, F eller G. Har huset et bedre mærke, er det normalt ikke omfattet.
• Projektet må ikke være sat i gang. Du må ikke bestille arbejdet i gang på en måde, der regnes som opstart, før du har tilsagn.
• Du må ikke få anden offentlig støtte til samme projekt. Støtteordninger kan ikke bare lægges oven i hinanden uden videre.
• Arbejdet skal udføres af en virksomhed med CVR. Gør-det-selv er som udgangspunkt ikke tilskudsberettiget.

Det punkt, der oftest stopper en ansøgning, er energimærket. Hvis du ikke kender husets mærke, bør du tjekke det først. En guide til hvordan energimærket fungerer gør det lettere at vurdere, om boligen overhovedet kan komme i betragtning.

Dernæst kommer projektstart. Mange mister muligheden for tilskud, fordi de indhenter tilbud, accepterer arbejdet eller går i gang for tidligt. Det er derfor klogt at have priser og løsning klar, men vente med selve opstarten til tilsagnet er på plads.

Hvad kan man få tilskud til?

Puljen giver tilskud til fem hovedområder: isolering, vinduer, ventilationsanlæg, vandbåret rumvarme og energimærke. Ikke alle delprojekter inden for områderne er omfattet, så detaljerne betyder meget.

Hvis du overvejer konkrete løsninger, kan det være nyttigt at læse mere om efterisolering af loft, krav til energivinduer og ventilation med varmegenvinding. Det gør det lettere at koble puljens regler til et faktisk projekt i dit hus.

Varmepumper hører som udgangspunkt ikke hjemme i Energirenoveringspuljen. Hvis du er i tvivl om valg af varmeløsning, kan du i stedet starte med at sammenligne varmekilder og vurdere, om huset er egnet til varmepumpe.

Hvilket tiltag bør du starte med?

Det bedste tiltag at starte med afhænger af husets stand og dit mål. For mange helårsboliger er isolering det mest oplagte første skridt, mens vinduer eller ventilation kan være bedre, hvis komfort eller indeklima er den største udfordring.

En god tommelfingerregel er, at huset først bør gøres mindre varmeslugende, før du investerer i mere avancerede løsninger. Dårligt isolerede huse får sjældent fuld effekt af nye installationer, hvis varmetabet stadig er højt.

Der er dog undtagelser. Hvis du har udtalt træk fra gamle vinduer, kan vinduesudskiftning give større oplevet forbedring end loftisolering, selv om energibesparelsen på papiret ikke altid er den største. Har du fugt, tung luft eller problemer med indeklima, kan ventilation være det rigtige første skridt.

Er du usikker på rækkefølgen, er det ofte bedre at prioritere efter en samlet plan end efter enkeltstående tilbud. Her kan et aktuelt energimærke og en energimærkningsvurdering være nyttigt som beslutningsværktøj.

Hvor meget kan man få i tilskud?

Tilskuddet beregnes normalt efter faste satser pr. m2 eller pr. tiltag, så det endelige beløb afhænger af, hvad du søger til, hvor stort projektet er, og om boligen opfylder de tekniske krav.

Satserne ændrer sig over tid, og detaljerne afhænger af regelversion og tiltag. Derfor er det mest korrekt at se dem som vejledende niveauer. Typiske eksempler, der ofte bruges som pejlemærker, er omkring 545 kr. pr. m2 for vinduer, 145 kr. pr. m2 for udvendig isolering og 55 kr. pr. m2 for loft/tag. Det er ikke garantier, men nyttige regneniveauer.

Illustrative regneeksempler

Eksempel 1: 10 m2 vinduer
Ved en vejledende sats på 545 kr. pr. m2 giver det cirka 5.450 kr. i tilskud. Koster projektet 45.000 kr. samlet, bliver nettoinvesteringen cirka 39.550 kr.

Eksempel 2: 50 m2 loftisolering
Ved en vejledende sats på 55 kr. pr. m2 giver det cirka 2.750 kr. i tilskud. Hvis arbejdet koster 22.000 kr., er nettoinvesteringen cirka 19.250 kr.

Eksempel 3: 80 m2 udvendig isolering
Ved en vejledende sats på 145 kr. pr. m2 giver det cirka 11.600 kr. i tilskud. Hvis projektet samlet koster 140.000 kr., ender nettoinvesteringen omkring 128.400 kr.

Eksempel 4: Kombineret projekt
Hvis du både skifter 12 m2 vinduer og efterisolerer 60 m2 loft, kan det vejledende tilskud være cirka 6.540 kr. + 3.300 kr. = 9.840 kr. Her kan energimærkning i nogle tilfælde også indgå, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, og energimærket er højst 24 måneder gammelt.

Det er især tre forhold, der flytter på den reelle økonomi:

• Projektets størrelse. Tilskud pr. m2 giver naturligt større samlet støtte i større projekter.
• Tekniske krav. Hvis løsningen ikke lever op til krav om fx U-værdi eller konstruktion, falder tilskuddet bort.
• Markedsprisen på arbejdet. To ens tilskud kan dække meget forskellig andel af regningen afhængigt af tilbudsprisen.

Derfor bør du altid holde tilskuddet op mod den samlede pris og ikke kun se på støttebeløbet isoleret. En guide til at sammenligne tilbud rigtigt kan gøre en stor forskel, når du skal vurdere nettoøkonomien, og finansiering af byggeprojektet kan være relevant, hvis tilskuddet kun dækker en mindre del af investeringen.

Sådan søger du – og her skal du være særlig opmærksom

Du søger via Energistyrelsens ansøgningsportal med MitID. Det vigtigste er, at projektet ikke må være startet før tilsagn, og at du har styr på boligdata, energimærke og dokumentation, før du sender ansøgningen.

1. Forberedelse

Start med at tjekke energimærke, boligtype og om dit projekt falder inden for de tilskudsberettigede kategorier. Indhent gerne tilbud og tekniske oplysninger, men undgå at sætte arbejdet i gang for tidligt.

Det er også her, du bør sikre dig, at håndværkeren har gyldigt CVR, og at tilbuddet beskriver løsningen tydeligt. Hvis du skal bruge hjælp til at vælge fagfolk, kan du læse om hvordan du finder en god håndværker.

2. Ansøgning

Når puljen er åben, sendes ansøgningen digitalt. 2026-runden åbnede 27. januar 2026 kl. 10.00, og ordningen fordeles efter først-til-mølle-princippet. Ansøgningen kan være relativt hurtig at udfylde, men kun hvis dine oplysninger ligger klar på forhånd.

3. Vent på tilsagn

Behandlingstiden kan være op til 4 måneder. I den periode er hovedreglen enkel: vent. Du bør først lade projektet gå i gang, når tilsagnet er givet, og du kender vilkårene.

4. Udførelse

Når tilsagnet er på plads, kan arbejdet udføres. I de nyere regler er udgangspunktet, at projektet skal gennemføres inden for 1 år efter tilsagn. Det er en vigtig frist, fordi ældre vejledninger kan nævne andre tidsrammer.

5. Dokumentation og udbetaling

Efter afsluttet arbejde søger du om udbetaling. Her skal dokumentationen være i orden, typisk med fakturaer, oplysninger om det udførte arbejde og øvrige bilag, der viser, at projektet matcher det, du fik tilsagn til.

Hvis projektet også kræver andre myndighedsskridt, kan det være relevant at tjekke regler om byggetilladelse og senere færdigmelding. Det er ikke selve puljen, men det kan få betydning for, om projektet glider uden forsinkelser.

Tekniske krav, der ofte afgør ansøgningen

Tekniske krav handler især om, om det valgte tiltag faktisk forbedrer energien nok og passer til de rigtige bygningsdele. Ved isolering og vinduer er U-værdi og godkendte konstruktioner afgørende.

U-værdi er kort fortalt et mål for, hvor meget varme der slipper gennem en bygningsdel. Jo lavere U-værdi, desto bedre holder konstruktionen på varmen. Det er derfor ikke nok, at et vindue eller en isoleringsløsning føles som en forbedring. Den skal også opfylde de tekniske niveauer, som ordningen kræver.

Ved isolering vil kravene ofte knytte sig til bestemte konstruktioner som loft, tag, terrændæk eller krybekælder. Ikke alle typer er omfattet på samme måde, og der kan være klare afgrænsninger for fx hulmur og kælderydervægge. Hvis du overvejer hulmur, kan det være nyttigt at kende krav og begrænsninger i en guide til hulmursisolering.

Ved vinduer er dokumentation for produktets energiegenskaber central. Her gælder det om at sikre, at det konkrete produkt og den konkrete løsning lever op til kravene, ikke bare at det omtales som et energivindue i et tilbud.

Tekniske grænser bør altid ses som minimumskrav. Det rigtige projekt kan godt være dyrere eller mere omfattende end minimumsniveauet, hvis huset kræver det. Til gengæld falder et projekt hurtigt udenfor, hvis løsningen er valgt for bredt eller for upræcist.

Hvis der er virksomhed eller udlejning på adressen

Hvis der er virksomhed, udlejning eller anden økonomisk aktivitet på adressen, kan de minimis-regler komme i spil. Det betyder, at du skal være ekstra opmærksom på, hvilken del af ejendommen der søger, og hvilken støtte der allerede er modtaget.

I almindeligt sprog handler de minimis om, at offentlig støtte til økonomisk aktivitet er underlagt et loft. Den vejledende grænse, der typisk nævnes i denne sammenhæng, er 300.000 euro over tre år. Har der været anden støtte til virksomheden eller den økonomiske aktivitet, kan det få betydning for ansøgningen.

Det er især relevant i situationer som:

• Ren privat bolig: Normalt den enkleste situation.
• Bolig med hjemmeerhverv: Kan kræve nærmere vurdering, hvis aktiviteten er reel erhvervsdrift.
• Udlejning af hele eller dele af boligen: Kan udløse særlige regler, fordi der er økonomisk aktivitet.
• Blandet brug: Fx bolig og klinik, bolig og kontor eller lignende på samme adresse.

Hvis din situation ikke er helt ren privat, bør du være forsigtig med at antage, at reglerne fungerer som i en almindelig ejerbolig. Her er det ofte klogt at få afklaret forholdene, før du søger, frem for at rette op på dem bagefter.

Typiske fejl – og sådan undgår du afslag

De mest almindelige afslag skyldes, at projektet er startet for tidligt, at energimærket ikke opfylder kravene, eller at dokumentationen ikke er fyldestgørende. Det er derfor vigtigt at tjekke alt, før ansøgningen sendes.

En anden klassisk fejl er, at tilbuddet er for upræcist. Hvis det ikke tydeligt fremgår, hvilken løsning der udføres, og hvilke produkter eller bygningsdele der indgår, bliver det svært at matche projektet med puljens krav. Derfor er gode tilbud ikke bare en prisøvelse, men også en del af dokumentationen.

Ved større projekter kan det desuden være relevant at have styr på øvrige rapporter og bilag. En guide til tilstandsrapport og dokumentation kan være nyttig, hvis projektet griber ind i flere dele af huset.

Det korte svar: sådan prioriterer du bedst

Hvis du vil bruge puljen klogt, er den bedste rækkefølge ofte denne:

1. Tjek om huset overhovedet er berettiget via energimærke og boligtype.
2. Vælg det tiltag, der giver mest mening for huset som helhed, ikke bare det højeste tilskud.
3. Indhent præcise tilbud og teknisk dokumentation.
4. Søg, før du går i gang.
5. Gem al dokumentation til udbetalingen.

Tilskuddet er en hjælp, men sjældent hele økonomien. Derfor bør du ikke vælge projekt alene efter støttebeløbet. Vælg det projekt, der både opfylder reglerne og forbedrer huset mærkbart i drift, komfort eller fremtidig energistandard.

Forfatter

Mads Holmgaard

Bygningsrådgiver / tidligere tømrer

Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.

renovering byggeprojekter tømrerarbejde tag og facade tilbygninger badeværelser materialevalg vedligeholdelse energirenovering håndværkertilbud projektstyring entreprise private boligprojekter erhvervsbyggeri kvalitetssikring

Se alle artikler