LCA-krav i byggeriet (2025/2026): Hvad betyder kravene for private, og hvem laver beregningen?

For private bygherrer handler LCA-kravene først og fremmest om dokumentation. Hvis du bygger nyt, skal projektets klimaaftryk beregnes og kunne afleveres sammen med den øvrige byggesagsdokumentation. Selve beregningen bliver typisk lavet af en rådgiver, men ansvaret for at den bliver udført og indsendt, ligger hos dig som bygherre.

I praksis betyder det, at LCA ikke længere er noget, man kan tænke på til sidst. Materialevalg, konstruktioner, transport og byggepladsdrift påvirker resultatet, og derfor skal beregningen ind tidligt i projektet på linje med økonomi, myndighedskrav og energiforhold. Hvis du er i tvivl om, hvordan LCA spiller sammen med resten af byggesagen, kan det hjælpe at se hele processen for et byggeprojekt fra start til slut eller læse om hvornår der kræves byggetilladelse.

For mange private bliver den praktiske konsekvens derfor tre ting:

• Du skal afklare tidligt, om dit projekt er omfattet.
• Du skal vide, hvem der samler data og laver beregningen.
• Du skal sikre, at dokumentationen er klar ved færdigmelding.

Hvilke grænseværdier gælder i 2025/2026?

De centrale grænseværdier fra 2025 er 4,0 for små sommerhuse, 6,7 for enfamiliehuse og rækkehuse, 7,5 for etageboliger og erhverv samt 8,0 for andet nybyggeri. Dertil kommer en særskilt grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m²/år for byggeprocessen. Kravene bliver strammere igen i 2027 og 2029.

Det vigtigste for private er at finde den rigtige bygningskategori. Et almindeligt parcelhus vil typisk høre under enfamiliehuse, mens et sommerhus under 150 m² har en lavere grænseværdi og derfor ofte kræver ekstra opmærksomhed på materialevalg.

2026 ligger inden for samme hovedregler som efter skærpelsen i juli 2025. Hvis du planlægger et projekt, der først afleveres senere, er det værd at holde øje med de næste stramninger. Et projekt, der kun lige klarer sig under grænsen nu, kan blive sværere at styre, hvis kravene skærpes yderligere undervejs i markedet og rådgivernes standarder.

Hvis dit projekt stadig er på idéstadiet, kan det derfor være fornuftigt at tænke LCA sammen med den øvrige projektering af byggeriet i stedet for at behandle det som et særkrav til sidst.

Hvad gælder for tilbygninger og undtagelser?

Tilbygninger kan være omfattet af LCA-kravene, men det afhænger af bygningstype, størrelse og den konkrete byggesag. Som praktisk tommelfingerregel er små, uopvarmede bygninger under 50 m² normalt undtaget, mens større tilbygninger til enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger især bliver relevante omkring 250 m² og derover.

Det er netop her, mange private bliver usikre, fordi reglerne ikke altid bliver formidlet lige tydeligt. For nybyggeri er kravet klart. For tilbygninger kræver det oftere, at du ser på projektets karakter og kommunens praksis i den konkrete sag.

Du kan som udgangspunkt holde øje med disse hovedpunkter:

• Uopvarmede bygninger under 50 m² er typisk undtaget.
• Større tilbygninger kan være omfattet, særligt hvis de funktionelt ligner nyt byggeri.
• Tilbygninger til private boliger bliver især relevante ved større arealer, herunder omkring 250 m².
• Visse samfundskritiske funktioner har særlige undtagelser, men det er sjældent relevant for almindelige boligprojekter.

Hvis du planlægger en udvidelse af huset, bør du ikke nøjes med en generel antagelse om, at “tilbygninger er undtaget”. Tjek i stedet tidligt, om projektet kræver tilladelse, og om LCA skal indgå. Det er især relevant, hvis du allerede er i gang med en tilbygning og byggetilladelse, eller hvis projektet er så stort, at det reelt bliver et nyt bygningsafsnit med fuld dokumentation.

Hvem laver LCA-beregningen?

Bygherre har det formelle ansvar for LCA-beregningen, men i private projekter er det normalt en rådgiver, der udfører selve arbejdet. Arkitekt, ingeniør og entreprenør leverer ofte de oplysninger, beregningen bygger på, mens kommunen først og fremmest modtager dokumentationen ved færdigmelding.

Det afgørende er derfor ikke kun, hvem der “kan” lave beregningen, men hvem der har ansvaret for hvilke data. I et lille projekt kan arkitekten koordinere arbejdet. I andre sager vil en ingeniør eller en specialiseret LCA-rådgiver være den rigtige. Hvis du er i tvivl om, hvem der bør tage rollen, kan det være nyttigt at se på både arkitektens opgaver og ingeniørens rolle i byggeprojekter.

Entrepriseformen har også betydning. I en totalentreprise vil ansvaret for koordinering ofte ligge mere samlet, mens du i andre modeller selv skal holde bedre styr på, hvem der leverer hvad. Det kan derfor betale sig at kende forskellen på totalentreprise, hovedentreprise og den rolle, entreprenøren faktisk har i dit projekt.

Hvornår skal LCA-beregningen laves?

LCA-beregningen skal være klar ved færdigmelding og indgår i den dokumentation, der kan være nødvendig for at få ibrugtagningstilladelse. Den bør dog laves længe før, helst allerede i skitse- eller designfasen, så der stadig er mulighed for at ændre materialer og løsninger uden store meromkostninger.

Det klassiske problem er, at LCA bliver behandlet som en afleveringsopgave. Formelt afleveres den sent, men fagligt skal den starte tidligt. Ellers opdager du først sent i processen, at projektet ligger for højt i CO2-aftryk.

Et praktisk forløb ser ofte sådan ud:

1. Skitsefase: Foreløbig vurdering af bygningstype, konstruktion og materialeretning.
2. Projektering: Tegninger, bygningsdele og mængder bliver mere præcise.
3. Dataindsamling: EPD’er, produktdata, transport og byggepladsforhold samles ind.
4. Beregning og kontrol: Rådgiveren gennemfører LCA og ser, om projektet holder sig under grænseværdien.
5. Justering: Materialer eller logistik tilpasses, hvis resultatet er for højt.
6. Færdigmelding: Den endelige dokumentation afleveres sammen med øvrigt materiale.

Hvis du er ved at planlægge myndighedsdelen, kan det være nyttigt at læse om hvordan man søger byggetilladelse. Det giver et bedre billede af, hvornår forskellige krav skal være på plads, og hvordan LCA passer ind i den samlede sag.

Hvilke data skal bruges til LCA-beregningen?

En brugbar LCA-beregning kræver mere end en plantegning. Rådgiveren skal typisk bruge tegninger, materialelister, mængdeopgørelser, produktdata, transportoplysninger og data om selve byggepladsen. Jo tidligere de oplysninger bliver samlet, jo mindre er risikoen for forsinkelser og dyre ændringer.

For private er den største misforståelse ofte, at rådgiveren selv kan “regne resten ud”. Noget kan estimeres, men kvaliteten af beregningen afhænger direkte af datagrundlaget. Mangler der produktvalg, mængder eller oplysninger om udførelsen, bliver resultatet mere usikkert og sværere at bruge aktivt.

Det er især disse data, der går igen i næsten alle projekter:

• Tegningsmateriale: Planer, snit, facader og beskrivelser af bygningsdele.
• Materialeliste: Hvilke produkter og materialer der indgår i klimaskærm, konstruktioner og overflader.
• Mængdeopgørelse: Arealer, volumener, tykkelser og antal.
• EPD’er og produktdata: Miljøvaredeklarationer og tekniske datablad, hvis de findes.
• Transportdata: Hvor materialerne kommer fra, og hvordan de transporteres til byggepladsen.
• Byggepladsenergi: El, brændstof, udtørring, maskiner, skurvogne og midlertidige installationer.
• Affaldsfraktioner: Spild, sortering, bortkørsel og behandling af byggeaffald.

Derudover arbejder beregningen inden for bestemte systemgrænser og bagatelgrænser. Det betyder i praksis, at ikke alt tæller med på samme måde, og at mindre poster i visse tilfælde kan behandles forenklet. Det ændrer dog ikke på hovedreglen: jo bedre dokumentation, jo mere retvisende beregning.

Hvis dit projekt også omfatter nedrivning eller større indgreb i eksisterende bygningsdele, kan det være relevant at få overblik over miljøundersøgelse ved renovering og nedrivning og de øvrige regler for miljøscreening. De krav er ikke det samme som LCA, men de påvirker ofte samme dokumentationsspor.

Hvad tæller med i LCA-beregningen?

LCA-beregningen ser på bygningens klimaaftryk over 50 år. Den omfatter både materialernes produktion, transport, opførelse, udskiftninger, drift og den afsluttende bortskaffelse. Derudover tælles byggeprocessen separat, så både huset og måden det bliver bygget på, påvirker resultatet.

Den tekniske metode bruger livscyklusmoduler, men de kan oversættes ret enkelt:

• A1-A3: Råstoffer og produktion af byggematerialer.
• A4-A5: Transport til byggepladsen og selve byggeprocessen.
• B4: Udskiftning af materialer og bygningsdele i bygningens levetid.
• B6: Energiforbrug i driften.
• C3-C4: Affaldsbehandling og bortskaffelse ved endt levetid.
• D: Potentielle gevinster uden for systemgrænsen, for eksempel genanvendelse.

For private giver det især mening at forstå, at et materiale ikke kun tæller ved køb. Hvis det skal udskiftes flere gange over 50 år, eller hvis det kræver meget energi i drift, kan det samlede aftryk blive højere end forventet.

Derfor er LCA heller ikke det samme som blot at vælge “grønne” materialer. En løsning kan have lavt aftryk i produktion, men dårligere holdbarhed eller større udskiftningsbehov. Det er netop den samlede levetid, beregningen forsøger at fange.

Hvad gør man, hvis man er tæt på grænseværdien?

Hvis projektet ligger tæt på grænseværdien, skal du reagere tidligt. De største forbedringer findes næsten altid i skitse- og projekteringsfasen, hvor konstruktioner, materialer og logistik stadig kan ændres uden at vælte hele projektet. Når materialer er bestilt, bliver justeringer både dyrere og sværere.

Det giver sjældent mening at lede efter én mirakelløsning. Resultatet flyttes normalt ved flere mindre greb på samme tid:

• Vælg konstruktioner med lavere materialeforbrug, hvis det passer til projektet.
• Sammenlign materialer på dokumenteret grundlag frem for mavefornemmelse.
• Reducér transportafstande og unødigt mange leverancer.
• Planlæg byggepladsen, så energiforbrug, udtørring og maskindrift holdes nede.
• Begræns spild og få styr på affaldssortering og fraktioner.

Den særskilte grænse på 1,5 kg CO2e/m²/år for byggeprocessen betyder, at udførelsen også skal styres aktivt. Her kan entreprenørens praksis have stor betydning. Hvis projektet er presset, bør du derfor ikke kun se på vægge og tag, men også på byggepladsens drift og leveranceplan.

Et godt næste skridt er at få rådgiveren til at pege på de 3-5 poster, der belaster mest. Den øvelse giver normalt mere værdi end at forsøge at optimere alle materialer på én gang.

Hvilke fejl laver private oftest?

De mest almindelige fejl er at starte for sent, mangle data og tro, at ansvaret automatisk ligger hos den rådgiver eller entreprenør, man har hyret. LCA fungerer bedst, når ansvar og dokumentation er afklaret fra begyndelsen.

Disse fejl går ofte igen:

• LCA kommer for sent ind: Beregningen bruges som kontrol i stedet for som styringsværktøj.
• Mængder og materialer er for upræcise: Så bliver resultatet usikkert og sværere at handle på.
• EPD’er og produktdata mangler: Det giver flere skøn og mindre præcis dokumentation.
• Transport og byggepladsenergi overses: Særligt A4-A5 bliver let undervurderet.
• Ansvarsfordelingen er uklar: Ingen ved, hvem der samler de sidste data eller afleverer det endelige materiale.

Hvis du vil undgå de typiske problemer, så begynd med en enkel aftale om roller, leverancer og deadlines. Det gælder uanset om du arbejder med arkitekt, ingeniør, entreprenør eller flere parter på én gang. I nogle projekter kan en byggesagkyndig eller viden om byggesagkyndiges rolle også hjælpe dig med at holde styr på dokumentation og aflevering, selv om den byggesagkyndige normalt ikke erstatter en egentlig LCA-rådgiver.

Fire begreber, du møder i byggesagen

LCA: Livscyklusvurdering. En beregning af bygningens klimaaftryk over en fast periode, normalt 50 år.

CO2e: CO2-ækvivalenter. En fælles måleenhed for klimabelastning fra forskellige drivhusgasser.

BR18: Bygningsreglementet, hvor klimakravene er indarbejdet som en del af de gældende regler for byggeri.

Færdigmelding: Den afsluttende indsendelse til kommunen, hvor byggeriet meldes færdigt, og hvor LCA-dokumentationen kan indgå.

Sådan bruger du resultatet fra beregningen ovenfor

Hvis beregningen eller vurderingen ovenfor peger på, at dit projekt kan være omfattet, er næste skridt at afklare bygningskategori, entrepriseform og rådgiveransvar. Det giver dig et realistisk billede af, hvilke data der skal samles, og hvornår de skal være klar.

Hvis resultatet viser, at projektet ligger i en gråzone, især ved tilbygninger, er det klogt at få spørgsmålet afklaret tidligt i byggesagen i stedet for at vente til afleveringen. Her gør tidlig koordinering ofte forskellen mellem en smidig proces og en sen omprojektering.

Forfatter

Mads Holmgaard

Bygningsrådgiver / tidligere tømrer

Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.

renovering byggeprojekter tømrerarbejde tag og facade tilbygninger badeværelser materialevalg vedligeholdelse energirenovering håndværkertilbud projektstyring entreprise private boligprojekter erhvervsbyggeri kvalitetssikring

Se alle artikler