Sløjfning af brønd/boring: regler, anmeldelse, typisk proces og hvad det koster

Hvad betyder sløjfning af en brønd eller boring?

Sløjfning er den permanente og korrekte lukning af en brønd eller boring, så den ikke længere kan fungere som vej for forurening ned til grundvandet. Formålet er at sikre, at anlægget er tæt også på lang sigt og ikke udgør en risiko for grundvandsmagasinet.

Det er især relevant, hvis brønden eller boringen ikke længere bruges, er i dårlig stand eller har ukendt tilstand. En gammel, ubenyttet boring kan virke som en direkte kanal for overfladevand, bakterier eller forurenende stoffer. Derfor handler sløjfning ikke kun om at lukke et hul i jorden, men om grundvandsbeskyttelse.

Hvis du i stedet overvejer at etablere ny vandforsyning eller er i tvivl om forskellen på gammel og ny boring, kan det være nyttigt at kende de almindelige fagkrav til arbejde, der kræver særlig autorisation eller faglig godkendelse.

Reglerne kort fortalt

Sløjfning af brønd eller boring skal som udgangspunkt anmeldes til kommunen, udføres efter de gældende regler og dokumenteres bagefter. Reglerne skal sikre, at anlægget lukkes forsvarligt, og at kommunen og myndighedssystemerne får de nødvendige oplysninger.

Den centrale ramme findes i boringsbekendtgørelsen og i den kommunale sagsgang. I praksis betyder det, at arbejdet ikke bør sættes i gang som et privat gør-det-selv-projekt. Der er både tekniske krav til selve sløjfningen og administrative krav til anmeldelse og efterfølgende dokumentation.

Kommunen er typisk din indgang som ejer. Den kan oplyse, hvordan sagen skal anmeldes, ofte via Byg og Miljø, og hvilke oplysninger der skal vedhæftes. Efter udført sløjfning skal der normalt sendes en sløjfningsattest eller tilsvarende dokumentation, så arbejdet kan registreres korrekt.

Afhængigt af boringstype kan der være forskel på, hvordan sagen håndteres administrativt. Der skelnes i regelsættet mellem forskellige typer boringer, og i visse tilfælde gælder særlige underretnings- eller indberetningskrav. For de fleste private ejere er den praktiske hovedregel dog enkel: kontakt kommunen først, brug en kvalificeret brøndborer, og sørg for at få dokumentation bagefter.

Anmeldelse og ansvar: hvem gør hvad?

Som udgangspunkt skal sløjfningen anmeldes til kommunen, og det er normalt dig som grundejer, der betaler for arbejdet. Den udførende brøndborer står for selve sløjfningen og den faglige dokumentation, mens kommunen håndterer den myndighedsmæssige del.

I mange sager hjælper den udførende fagperson også med praktikken omkring anmeldelse og dokumenter, men ansvaret for at få sagen håndteret rigtigt ligger stadig hos ejeren. Det er derfor en god idé at få afklaret på forhånd, hvem der sender hvad, og hvornår det sker.

Hvis din ejendom ligger på en grund med kendt eller mistænkt forurening, kan kommunen stille ekstra krav til dokumentation eller håndtering. I de situationer kan det være relevant at orientere sig i reglerne for V1-kortlagt grund eller V2-kortlagt grund, fordi jord- og grundvandsforhold kan få betydning for forløbet.

Hvem må udføre arbejdet?

Sløjfning skal som udgangspunkt udføres af en uddannet brøndborer med den nødvendige faglige kompetence og relevant bevis. Kravet handler om sikkerhed, tæthed og korrekt beskyttelse af grundvandet, ikke om formaliteter alene.

I praksis vil du ofte møde krav om A-bevis i forbindelse med sløjfning. Det er den type dokumentation, kommuner og fagfolk typisk henviser til, når en boring eller brønd skal lukkes korrekt. Nogle steder nævnes også B-bevis i bredere sammenhæng, men for en privat ejer er det vigtigste at sikre sig, at den udførende faktisk må udføre sløjfningen og kender reglerne for dokumentation og indberetning.

Det er ikke en opgave, du bør prøve at løse selv. Fejl i opfyldning, tætning eller registrering kan betyde, at boringen fortsat udgør en forureningsvej. Samtidig kan mangelfuld dokumentation give problemer over for kommunen senere.

Hvis du vil sammenligne fagkrav med andre typer tekniske arbejder i og omkring jorden, giver reglerne for autorisation og dokumentation ved kloakarbejde en nyttig parallel til, hvorfor denne slags opgaver ikke bør udføres uden rette kompetencer.

Pris: hvad koster sløjfning af en brønd eller boring?

Prisen varierer typisk efter dybde, diameter, adgangsforhold og hvor let det er at komme til med mandskab og udstyr. Derfor findes der ikke ét fast standardbeløb, som passer til alle sager.

Det sikre prisbillede er ikke et landsdækkende interval med høj præcision, men en række tydelige prisdrivere. En lille og lettilgængelig opgave vil normalt koste mindre end en dyb boring med stor diameter, vanskelig tilkørsel eller behov for ekstra tidsforbrug på stedet.

Der kan også komme forskel på prisen alt efter, om der allerede findes klare oplysninger om boringen, eller om den først skal lokaliseres, identificeres og registreres nærmere. Manglende DGU-nr, ukendt placering eller tvivl om konstruktionen kan gøre tilbuddet mere usikkert.

Når du sammenligner tilbud, er det en fordel at bede om en opdeling i tilkørsel, udførelse, materialer og eventuel dokumentation. Det gør det lettere at se, hvad du faktisk betaler for, og hvor variationen ligger. Hvis du skal indhente flere priser, kan råd til at sammenligne håndværkertilbud og forstå prisoverslag og prisdrivere hjælpe dig med at vurdere, om tilbuddene er opbygget på samme grundlag.

Mulighed for tilskud

Der kan i nogle tilfælde være tilskud eller medfinansiering til sløjfning, men det afhænger af ordningens vilkår, tidspunktet for arbejdet og den konkrete type sag. Du bør derfor ikke regne støtte med i budgettet, før ordningen er bekræftet for netop din sag.

Tilskud nævnes ofte i forbindelse med miljø- og grundvandsindsatser, men vilkårene kan ændre sig. Det gælder blandt andet målgruppe, dokumentationskrav, tidsgrænser og hvilke typer brønde eller boringer der er omfattet. Nogle ordninger retter sig mod private ejere, mens andre også kan omfatte kommuner eller vandforsyninger.

Den praktiske fremgangsmåde er enkel:

1. Undersøg først, om der aktuelt findes en relevant ordning.
2. Afklar, om din type boring eller brønd er omfattet.
3. Sørg for at gemme tilbud, faktura, sløjfningsattest og eventuel kommunal korrespondance.
4. Vent ikke med at tjekke vilkårene til efter arbejdet, hvis ordningen kræver ansøgning på forhånd.

Hvis du generelt vil forstå, hvordan miljørelaterede tilskud ofte er bygget op med krav til ansøgning og dokumentation, kan eksemplet med tilskud til fjernelse af olietank give et nyttigt billede af, hvad du typisk skal have styr på.

Sådan foregår sløjfning i praksis

Et normalt forløb består af forberedelse, anmeldelse, udførelse af en fagperson, dokumentation og efterfølgende registrering. Hvis oplysningerne er på plads fra starten, går sagen ofte hurtigere og med færre misforståelser.

1. Boringen eller brønden identificeres

Først skal du have styr på, hvad der faktisk ligger på grunden. Det kan være en gammel vandboring, en gravet brønd eller en installation, som ikke længere bruges. Her er DGU-nr, placering og eventuelle gamle papirer nyttige.

2. Kommunen kontaktes eller anmeldelsen forberedes

Dernæst afklares den lokale procedure med kommunen. I mange tilfælde sker det via Byg og Miljø. Nogle fagfolk hjælper med anmeldelsen, men du bør få bekræftet, om det er dig eller entreprenøren, der indsender materialet.

3. Fagpersonen vurderer adgang og omfang

Den udførende brøndborer ser på dybde, diameter, terræn, tilkørsel og eventuelle særlige forhold på grunden. Det danner grundlag for pris, metode og tidsforbrug. Hvis forholdene er uklare, kan det kræve ekstra afklaring før et endeligt tilbud.

4. Selve sløjfningen udføres

Ved udførelsen lukkes brønden eller boringen efter de tekniske regler, så den bliver varigt tæt. Den præcise metode afhænger af konstruktionen, men formålet er det samme: at forhindre forbindelse mellem terræn og grundvandsmagasin. Her kan forhold som forerør, filterrør og boringens opbygning have betydning for arbejdets udførelse.

5. Du får dokumentation

Når arbejdet er udført, udarbejdes der normalt en sløjfningsattest eller sløjfningsrapport. Det er den dokumentation, kommunen typisk skal have kopi af, og som du også selv bør gemme til senere brug, for eksempel ved salg af boligen eller fremtidige spørgsmål om installationer på grunden.

6. Oplysninger registreres

I relevante tilfælde skal sløjfningen også indberettes til GEUS og registreres i Jupiter-databasen. Reglerne opererer med frister for indberetning, og derfor er det vigtigt, at dette ikke bliver glemt i den administrative afslutning af sagen.

Hvis sløjfningen indgår i en sag med jordhåndtering, forureningsmistanke eller affald fra gravearbejde, kan der komme ekstra spor oveni. Her kan det være relevant at orientere sig i reglerne for anmeldelse af affald ved jord- og byggearbejde eller håndtering af farligt affald, hvis materialer fra området skal klassificeres eller bortskaffes særskilt.

Det bør du have klar, før du bestiller

DGU-nr, placering, adgangsforhold og ejeroplysninger er som regel det vigtigste at have klar, før du indhenter tilbud eller bestiller sløjfning. Jo bedre oplysninger du kan give fra start, desto mere præcist bliver tilbuddet.

• Adresse og præcis placering på grunden
• DGU-nr, hvis det findes
• Oplysning om det er en brønd eller en boring
• Om anlægget stadig er i brug eller har stået ubrugt længe
• Fotos af området og selve installationen
• Beskrivelse af adgang for maskiner og mandskab
• Eventuelle gamle rapporter, tegninger eller attester

Hvis DGU-nr mangler, eller anlægget er svært at identificere, bør du oplyse det med det samme. Det samme gælder, hvis adgangen er smal, terrænet er blødt, eller boringen ligger tæt på andre installationer. Det kan ændre både pris og plan for arbejdet.

Hvis der samtidig er mistanke om særlige jordforhold, kan en jordbundsundersøgelse eller viden om pris på jordbundsundersøgelse være relevant som supplement i mere komplekse sager.

Sløjfning, renovering eller rensning?

Sløjfning er den permanente løsning. Rensning, oprensning og renovering er kun relevante, hvis brønden eller boringen fortsat skal bevares og bruges.

Det er ofte her, mange kommer i tvivl. Hvis anlægget stadig har en funktion, kan det i nogle tilfælde være nok at rense eller renovere det. Men hvis det er nedlagt, i dårlig stand eller ikke længere skal bruges, er sløjfning normalt den rigtige vej.

Hvis du er i tvivl, så tag stilling til ét spørgsmål først: Skal anlægget bruges fremover? Hvis svaret er nej, er det sjældent renovering, du har brug for. Så er målet normalt at få det lukket korrekt og dokumenteret.

I sager hvor sløjfningen hænger sammen med anden miljøhåndtering på grunden, kan det være nyttigt at læse om miljøsanering eller miljøscreening og dokumentationskrav, hvis kommunen vurderer, at der er behov for et bredere miljøspor.

Forfatter

Mads Holmgaard

Bygningsrådgiver / tidligere tømrer

Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.

renovering byggeprojekter tømrerarbejde tag og facade tilbygninger badeværelser materialevalg vedligeholdelse energirenovering håndværkertilbud projektstyring entreprise private boligprojekter erhvervsbyggeri kvalitetssikring

Se alle artikler