Sikringsglas (lamineret glas): niveauer, hvor det giver mest effekt og hvad montering kræver

Sikringsglas handler om modstand mod indbrud, hærværk og gennembrydning. Sikkerhedsglas handler derimod om at reducere personskade, hvis ruden går itu. Lamineret glas kan bruges i begge sammenhænge, men det er formålet, opbygningen og montagen, der afgør, hvilken funktion du faktisk får.

For mange boligejere opstår forvirringen, fordi de samme ord bliver brugt om forskellige behov. En rude kan godt være sikkerhedsglas uden at være effektiv mod indbrud, og en stærk rude kan miste meget af sin effekt, hvis karmen eller montagen er for svag.

Hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer til dit hus, hjælper det at skelne mellem to spørgsmål: Skal ruden først og fremmest beskytte mennesker, eller skal den forsinke nogen, der vil igennem den? Ved opmåling, udskiftning og valg af korrekt glasopbygning er det ofte en fordel at tage en glarmester med ind over opgaven.

Hvilket sikringsglas skal du vælge?

Det rigtige valg afhænger af risiko, placering og resten af konstruktionen. I almindelige boliger er et moderat niveau ofte nok ved udsatte døre og sidepartier, mens butikker, let tilgængelige facader og særligt udsatte bygninger kan kræve højere klasser og stærkere karmsystemer.

De mest brugte klassifikationer i denne sammenhæng er efter DS/EN 356. Som praktisk pejlemærke bruges ofte disse koblinger: sikringsniveau 40 svarer til P5A, niveau 50 til P7B og niveau 60 til P8B. I nye indbrudssikre vinduer ses niveau 40 og 50 typisk koblet til RC3, mens niveau 60 typisk ligger i området RC4 efter DS/EN 1627.

Hvis ruden sidder lavt, skal du samtidig tænke på personsikkerhed. Som tommelfingerregel vælges personsikkerhedsglas, når dele af ruden ligger under 1,8 meter i døre og sidepartier og under 0,8 meter i øvrige risikoområder. Her handler valget ikke kun om indbrud, men også om at mindske risikoen for personskade.

Ved ældre vinduer og døre kan det være mere realistisk at udskifte hele elementet end kun glasset. Det gælder især, hvis beslag, rammer eller karme ikke er bygget til tungere og tykkere ruder. Få overblik over forskellige vinduestyper og deres opbygning, hvis du står mellem delvis opgradering og fuld udskiftning.

Hvor giver lamineret glas mest effekt?

Lamineret glas gør mest nytte, når målet er at holde skårene sammen, reducere risikoen for gennemfald og samtidig hæmme gennembrud. Det er derfor en stærk løsning både til personsikkerhed og til indbrudshæmning, men effekten afhænger af, hvor mange glaslag og folielag ruden er bygget op af.

Opbygningen består af to eller flere glaslag med folie mellem lagene. Når ruden knuses, bliver skårene hængende i folien i stedet for at falde ud med det samme. Det er en klar fordel i døre, sidepartier, lave vinduer og andre steder, hvor mennesker kan støde ind i glasset.

Lamineret glas giver typisk mest effekt i disse situationer:

• Døre og sidepartier: mindre risiko for snitsår og gennemfald ved brud.
• Vinduer i stueplan: bedre modstand mod hurtig gennembrydning end almindeligt glas.
• Udsatte facader: mere robust mod hærværk og forsøg på at skabe åbning i ruden.
• Værn og faldsikring: vigtigt, fordi ruden kan blive hængende efter brud. Ved behov for værn kan du se, hvordan glasværn og faldsikring typisk opbygges.

Det er samtidig vigtigt at kende begrænsningen. Lamineret glas er ikke automatisk lig med højt sikringsniveau. En almindelig lamineret rude kan være god til personsikring og moderat modstand, men utilstrækkelig ved målrettet indbrud. Når der stilles krav til sikringsniveau eller sikringsklasse, er lamineret glas et krav, men opbygningen skal være klassificeret til formålet.

Hvornår er hærdet glas nok, og hvornår skal det kombineres med lamineret glas?

Hærdet glas er godt, når du vil have højere styrke mod slag, spark og stød, og når du vil undgå store skarpe skår ved brud. Men hærdet glas alene er ikke tilstrækkelig indbrudssikring, fordi ruden stadig kan brydes igennem relativt hurtigt, når den først giver efter.

Som tommelfingerregel er hærdet glas ofte relevant i døre, glaspartier og områder med mekanisk belastning. Det er typisk 3-5 gange stærkere end almindeligt glas, men styrken er ikke det samme som gennembrudshæmning.

I praksis vælges kombinationsløsninger ofte til terrassedøre, indgangspartier og udsatte facadefelter. Hvis du skal have glas i en dør, er det værd at tænke hele dørelementet med, ikke kun selve ruden. Se fx typiske løsninger for glasdøre og glaspartier.

Sådan monteres sikringsglas korrekt

Korrekt montage er lige så vigtig som selve glasset. Selv et klassificeret sikringsglas kan miste meget af sin effekt, hvis ruden ligger dårligt i falsen, hvis forseglingen er forkert, eller hvis karmen ikke holder, når ruden bliver belastet.

I praksis følger montagen altid producentens anvisninger, men der er nogle grundkrav, som går igen. Ruden isættes normalt med butylbånd eller cellegummibånd, og der topforsegles både indvendigt og udvendigt. Derudover udføres falsforsegling 150 mm i alle hjørner, og falshøjden bør som minimum være 18 mm, ofte mere ved store eller tunge ruder.

Før montage

• Kontrollér om karm og ramme kan bære rudens vægt og tykkelse.
• Mål korrekt op. Ved udskiftning af rude alene er præcise mål afgørende, og du kan bruge denne guide til måling og udskiftning af termoruder som baggrund.
• Afklar om eksisterende beslag, lister og falsmål passer til den nye opbygning.

Under montage

• Ruden skal opklodses korrekt, så belastningen fordeles rigtigt.
• Bånd og forsegling skal passe til systemet og placeres uden spring og svage punkter.
• Der skal være tilstrækkelig indgreb i falsen hele vejen rundt.

Efter montage

• Tjek at forseglingen slutter tæt i hjørner og langs kanter.
• Kontrollér at ruden ligger stabilt uden spændinger.
• Sørg for dokumentation for glasopbygning og eventuel klasse.

Fugearbejdet er en klassisk fejlkilde. Hvis afslutningen mod karm og facade ikke er udført korrekt, kan du få både fugtproblemer og svækket fastholdelse. Det gælder også ved større elementer, hvor samspillet mellem rude og element bliver mere kritisk. Se også denne gennemgang af fugning af vinduer og de typiske fejl i overgangen mellem rude, karm og mur.

Typiske fejl, der svækker løsningen

• For lav falshøjde.
• Manglende eller forkert opklodsning.
• For kort eller mangelfuld falsforsegling i hjørner.
• Forkert båndtype eller utilstrækkelig topforsegling.
• Montage i en karm, der ikke er stærk nok til den tungere rude.

Hvis du får leveret et helt nyt vindues- eller dørelement, er selve indbygningen i muren også afgørende. Her er der flere faldgruber omkring fastgørelse, opretning og tætning, som påvirker både funktion og sikring. Det er gennemgået mere generelt i denne guide om montering af vinduer.

Hvad kræver karm og fals?

Sikringsglas virker kun optimalt, hvis karmen er fast, og falsen er korrekt forankret. Hvis angriberen kan presse, vride eller rive hele ruden fri af en svag ramme, hjælper et stærkere glas langt mindre end forventet.

Derfor skal glas, karm og fals ses som ét samlet sikkerhedssystem. Eksisterende karme skal som minimum være ordentligt fastgjort, og som praktisk pejlemærke bruges ofte mindst to skruer i hver lodret side, med højst cirka 900 mm mellem fastgørelsespunkterne. Der skal også være opklodsning mellem karm og mur ved fastgørelsespunkterne.

I nogle tilfælde er forstærkning nødvendig. Det kan være med stålprofil i falsen eller med en kraftigere karmkonstruktion, hvis den gamle løsning er for svag. Det er især relevant ved store ruder, tunge elementer og højere sikringsniveauer.

Hvis du står med gamle elementer, bør du derfor overveje, om en ren rudeudskiftning er nok, eller om hele partiet skal opgraderes. Ved større arbejder kan det være relevant at se på udskiftning af vinduer frem for kun glasudskiftning.

Hvornår giver alarm eller andre supplerende løsninger mening?

Alarmovervågning giver mest mening, når risikoen er høj, eller når du vil kombinere fysisk modstand med hurtig varsling. Sikringsglas forsinker gennembrud, men det stopper ikke nødvendigvis et målrettet forsøg alene. Derfor er kombinationssikring ofte den bedste løsning i udsatte situationer.

Supplerende løsninger kan være akustiske glasbrudsdetektorer, vibrationsdetektorer eller andre alarmsensorer direkte på eller ved glasset. I nogle bygninger vælges sikringsglas som alternativ til gitre, fordi det giver en mere åben facade. I andre tilfælde giver gitre eller låsesikring mere mening end at presse glasset op i en meget høj klasse.

For boliger er det ofte nok at tænke glas sammen med gode låse, udvendig belysning og en samlet plan for indbrudssikring af huset. Ved højere risiko bør du også se på låse og mekanisk sikring, fordi angriberen ellers bare vælger det svageste punkt ved siden af glasset.

Standarder og dokumentation, du bør bede om

De vigtigste dokumenter er klassifikation efter relevante standarder, CE-produktdeklaration og dokumentation for den samlede løsning, hvis der er stillet krav til sikringsklasse. For glas mod manuelt angreb er DS/EN 356 central, mens DS/EN 1627 bruges for indbrudssikring af blandt andet vinduer og døre. DS/INF 119:2007 bruges ofte som praktisk reference i danske sammenhænge.

Som køber bør du bede om:

• CE-produktdeklaration for glasset.
• Dokumentation for glassets klasse, fx P5A, P7B eller P8B, hvis det er relevant.
• Producentens montageanvisning.
• Oplysning om, hvilket element eller system glasset er godkendt sammen med.

Produktmærkning direkte på lamineret glas kan være frivillig, så fravær af mærkning er ikke i sig selv et bevis på, at noget er forkert. Det afgørende er, om du kan få dokumentationen udleveret. Hvis arbejdet er større eller teknisk følsomt, kan det være en fordel at bruge principper for kvalitetssikring i byggeri og aftale kontrolpunkter, inden montagen går i gang.

Pris og økonomi: hvad driver prisen på sikringsglas?

Der findes ikke ét dækkende standardtal for prisen, fordi forskellen mellem løsninger er stor. Det, der flytter budgettet mest, er sikringsniveau, glasopbygning, mål, vægt, om karmen skal forstærkes, og om du kan nøjes med rudeudskiftning eller skal have nyt element.

Som tommelfingerregel bliver løsningen dyrere, når du går fra almindeligt personsikkerhedsglas til klassificeret sikringsglas, og igen når højere P-klasser kræver tykkere og tungere opbygninger. Derudover kommer montageomfang, eventuelle nye lister, beslag, fugearbejde og måske tilpasning af karm eller ramme.

Hvis du vil sammenligne økonomien med almindelige rude- eller vinduesløsninger, kan du bruge en prisguide til termoruder som baggrund for selve rudeudskiftningen. Men ved sikringsglas skal du regne med, at klassifikation, forstærkning og specialmontage ofte er den del, der for alvor ændrer prisen.

Ved tilbud er det værd at få specificeret:

• Glassets klasse og opbygning
• Om karm og fals er medregnet i løsningen
• Om der er behov for forstærkning eller nye elementer
• Hvilken dokumentation der følger med

Hvis du indhenter flere tilbud, så sammenlign ikke kun totalprisen, men også hvad der faktisk leveres. Denne guide til at sammenligne håndværkertilbud kan være nyttig, hvis løsningerne ser ens ud på overfladen, men ikke er det teknisk.

Praktisk konklusion

Den største fejl er at vælge glas ud fra ét ord på tilbuddet. Lamineret glas, sikkerhedsglas og sikringsglas er ikke det samme, og den rigtige løsning afhænger af, om du vil beskytte mod personskade, gennemfald, hærværk eller indbrud.

Til almindelige boliger er de mest oplagte steder at overveje en stærkere løsning typisk terrassedøre, sidepartier og andre let tilgængelige glasfelter i stueplan. Ved højere risiko bør du tænke i en samlet løsning med glas, karm, låse og eventuelt alarm. Og hvis montagen ikke er udført korrekt, mister selv et stærkt glas en stor del af sin værdi.

Hvis du vil have en faglig vurdering af eksisterende elementer, opmåling og korrekt montering, er det ofte bedst at få hjælp fra en erfaren glarmester. Ved valg af håndværker kan du også bruge denne guide til at finde en god håndværker, så du ikke kun vælger på pris.

Forfatter

Mads Holmgaard

Bygningsrådgiver / tidligere tømrer

Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.

renovering byggeprojekter tømrerarbejde tag og facade tilbygninger badeværelser materialevalg vedligeholdelse energirenovering håndværkertilbud projektstyring entreprise private boligprojekter erhvervsbyggeri kvalitetssikring

Se alle artikler