Miljøscreening handler først om at afklare, om byggearbejdet er omfattet af reglerne – og derefter om at finde de problematiske stoffer, før materialerne bliver blandet sammen eller fjernet. Det er vigtigt at skelne mellem den lovpligtige screening, den efterfølgende miljøkortlægning og selve saneringen. De er forskellige trin i samme forløb.
Hvornår er miljøscreening et krav?
Efter de gældende regler skal der foretages screening og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald, når et renoverings-, nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde enten frembringer 1 ton affald eller mere, eller når projektet omfatter udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet fra 1950 til og med 1977.
| Situation | Hvad betyder det? | Næste skridt |
|---|---|---|
| 1 ton bygge- og anlægsaffald eller mere | Projektet er omfattet af screening og anmeldelse | Screen de berørte bygningsdele og kortlæg relevante problemstoffer |
| Udskiftning af termoruder fra perioden 1950-1977 | Den særlige termoruderegel kan udløse screening og anmeldelse | Afklar rudernes alder og håndtering før udskiftning |
| Mindre projekt under affaldstærsklen uden relevante termoruder | Den almindelige screening-/anmeldelsespligt udløses ikke alene af projektets størrelse | Vurder stadig konkrete materialerisici og arbejdsmiljø før der brydes ned |
En generel 10 m²-grænse er ikke den centrale tærskel for miljøscreening efter de nuværende regler. Det afgørende er de konkrete kriterier ovenfor. Hvis du skal have styr på selve indsendelsen til kommunen, kan du gå videre til guiden om affaldsanmeldelse ved renovering og nedrivning.
Screening, kortlægning og anmeldelse er tre forskellige ting
Screeningen er den indledende gennemgang af bygningen eller de dele, som arbejdet berører. Den skal afdække, om der kan være problematiske stoffer som eksempelvis asbest, PCB, tungmetaller, PAH’er eller klorparaffiner.
Hvis screeningen peger på relevante risikomaterialer, skal de berørte materialer kortlægges på et dokumenteret grundlag. Det sker typisk gennem målrettet prøvetagning og analyser. Resultaterne bruges derefter i anmeldelsen og i planlægningen af sortering, sanering og udførelse.
| Trin | Spørgsmålet der skal besvares | Output |
|---|---|---|
| Miljøscreening | Kan de berørte bygningsdele indeholde problematiske stoffer? | Afgrænsning af risikomaterialer og behov for videre undersøgelse |
| Miljøkortlægning | Hvilke materialer indeholder hvad – og hvor sidder de? | Prøver, analyser, placeringer, mængder og klassifikation |
| Affaldsanmeldelse | Hvordan skal de forventede affaldsfraktioner håndteres? | Oplysninger til kommunen før arbejdet starter |
| Miljøsanering | Hvordan fjernes de problematiske materialer forsvarligt? | Udførelse, afskærmning, affaldshåndtering og dokumentation |
Hvis du har brug for hjælp til at afgrænse prøvepunkter, materialer og rapportens anvendelse, hører den praktiske dybde hjemme i guiden om miljøundersøgelse før renovering eller nedrivning.
Anmeldelsen skal normalt ind mindst 2 uger før
For byggearbejde omfattet af reglerne skal anmeldelsen til kommunen indsendes minimum to uger før arbejdet påbegyndes. Det betyder i praksis, at screening og den nødvendige kortlægning skal planlægges tidligt nok til, at resultaterne kan bruges i anmeldelsen – ikke først efter at nedrivningen er startet.
Kommunen kan have en bestemt digital arbejdsgang eller bede om konkrete bilag, men den lokale sagsgang ændrer ikke de nationale hovedkriterier for, hvornår screening og anmeldelse udløses.
250 m² er et andet regelsæt – ikke en screeningstærskel
Ved fuldstændig fjernelse af et etageareal på 250 m² eller derover kan reglerne om selektiv nedrivning få betydning. Siden 1. juli 2025 omfatter dette blandt andet krav om en standardiseret nedrivningsplan, Miljø- og Ressourcekoordinator og autoriseret nedrivningsvirksomhed i de projekter, der er omfattet.
Det er vigtigt ikke at blande denne 250 m²-grænse sammen med miljøscreeningens 1-ton-/termorude-kriterier. Et mindre projekt kan være omfattet af screening, og et større nedrivningsprojekt kan samtidig være omfattet af de særskilte regler om selektiv nedrivning.
Bygherren skal sikre, at grundlaget er på plads
Det er bygherren, der skal sikre, at den nødvendige screening og anmeldelse bliver håndteret. I praksis bliver den faglige gennemgang og prøvetagning ofte udført af en miljørådgiver eller anden kompetent fagperson, fordi et brugbart grundlag kræver korrekt afgrænsning, prøvevalg og dokumentation.
Før rådgiveren går i gang, er det nyttigt at have følgende klar:
- hvilke rum, facader, tage eller bygningsdele der faktisk skal berøres,
- bygningens alder og kendte ombygninger,
- tegninger, BBR-oplysninger og tidligere rapporter, hvis de findes,
- omfanget af nedrivning eller renovering og et realistisk estimat af affaldsmængden,
- kendte eller mistænkte materialer, der kræver særskilt afklaring.
Jo bedre projektet er afgrænset, desto lettere er det at undgå både for få prøver og unødvendige undersøgelser.
Hvis der findes asbest, gælder særskilte arbejdsmiljøregler
En miljøscreening afgør ikke i sig selv, hvem der må udføre den efterfølgende fjernelse. Ved asbest gælder særlige regler om uddannelse og autorisation. Som udgangspunkt kræver nedrivning af asbestholdigt materiale en autoriseret virksomhed; der findes en begrænset undtagelse for kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter. Fra 21. december 2025 gælder desuden uddannelseskrav for personer, der udfører asbestarbejde.
Hvis screeningen peger på asbest, bør du derfor gå videre til de særskilte regler for asbesthåndtering i stedet for at bruge en generel miljøscreeningsguide som udførelsesvejledning.
Hvad bør du gøre herfra?
- Afklar om projektet rammer 1-ton-kriteriet eller termorudereglen.
- Afgræns præcis hvilke bygningsdele arbejdet berører.
- Få screenet og kortlagt relevante materialer, før destruktivt arbejde starter.
- Indsend den krævede anmeldelse mindst to uger før opstart.
- Brug resultaterne til tilbud, sortering og eventuel sanering – ikke som et bilag, der først findes frem bagefter.
Hvis spørgsmålet er pris, så brug den særskilte guide til pris på miljøscreening. Denne side ejer reglerne og beslutningen om, hvornår processen udløses.
Mads Holmgaard
Mads har mere end 15 års erfaring fra byggebranchen og har arbejdet med alt fra private boligrenoveringer til større erhvervs- og entrepriseprojekter. Han er oprindeligt uddannet tømrer og har gennem årene været involveret i mange forskellige typer byggeopgaver, blandt andet tagarbejde, facader, tilbygninger, badeværelser, energiforbedringer og totalrenoveringer. Mads har både stået på byggepladsen, koordineret håndværkere og rådgivet boligejere om materialer, priser, proces og faldgruber. Den praktiske erfaring gør, at han ved, hvor byggeprojekter typisk går galt, hvad man bør få afklaret tidligt, og hvilke detaljer der ofte bliver overset, før arbejdet går i gang. I sine artikler skriver Mads med fokus på konkret og brugbar viden for boligejere, der skal renovere, vedligeholde eller bygge om. Han formidler byggetekniske emner i et jordnært sprog og lægger vægt på realistiske løsninger, god planlægning og de valg, der kan spare både tid, penge og problemer undervejs.
Få 3 gratis tilbud fra håndværkere i dit område
Vi matcher dig med vurderede firmaer der er klar til opgaven. Det er gratis og uforpligtende.
